Busgarage på special mål i containere.
Til Aalborg Kommunes pilot projekt omkring indsættelse af førerløse busser i Aalborg Øst har DC-Supply A/S – Danish Container Supply bygget en busgarage baseret på containere på special mål.
Container garager til førerløse busser i Aalborg
I starten af 2019 indsættes i en forsøgsordning førerløse busser i området omkring Astrupstien som en del af et større fornyelses projekt i Aalborg Øst. Busserne er 100% eldrevne og lader op i en garage, der er tilknyttet ruten.
DC-Supply A/S har leveret garagerne, der er bygget med containere på special mål på 10 x 6 meter, med 3,6 meter i højden. Busgaragen har tre porte, og der er etableret oplader stationer indvendig, så busserne kan parkeres i garagen om natten og lade op til næste dags kørsel.
Busgaragerne er nu etableret og opstillet ved siden af Trekanten Bibliotek og Kulturhus. Garagerne er malet af kunstnere fra Street Station Urban Art Studio i Aalborg – et atelier for unge lokale kunstnere. Kunstværkerne har givet garagerne et virkelig flot udtryk, og liver i den grad op i området – et godt valg, i stedet for blot at opstille nogle ellers ret kedelige grå kasser.
Når busserne kommer i drift bliver det på en godt 2 km lang rute med 10 stoppesteder. Hver bus har plads til 11 passagerer, og planen er at busserne kører i 15 minutters intervaller. Det er gratis at benytte bussen.
Andre garage containere fra DC-Supply A/S:
Garage container med elektrisk port
DC-Supply har designet og produceret en garage container, der både er rummelig, sikker, funktionel og flot at se på. Garagen er isoleret og har elektrisk port.
Cykelbibliotek i container
For anlægsgartner OKNygaard A/S og arkitektfirma Thing Brandt Landskab har DC-Supply bygget et cykelbibliotek udført i en 20 fods high cube container.
Cykelcontainer – container designet til cykelopbevaring
Comwells udfordring var at finde en miljøvenlig løsning, der passede ind i omgivelserne og som ikke var for omkostningstung.
Vil du vide mere?
Vores erfarne personale står til enhver tid klar til at vejlede og rådgive dig - kontakt os gerne allerede i dag, hvis du vil vide mere.