Krydstogtterminal velkomstområde i containere.
En container til krydstogtterminal kan bygges helt efter jeres specifikke ønsker og behov, og kan således også indeholde nøjagtig de faciliteter, I har ønske om. Typisk vælger man at bygge container velkomstområdet med en souvenir butik og/eller turistinformation, et opholdsrum samt toiletfaciliteter. Det kan måske også være aktuelt at inkorporere en cafe eller restaurant, ligesom velkomstområdet kan bygges med tilhørende terrasse eller anden form for udendørs arealer – vi har eksempelvis i flere tilfælde leveret løsninger, hvor containeren er udstyret med tagterrasse på toppen.
Velkomstområder i containere fra DC-Supply A/S:

Velkomstområde Sikuki Nuuk Havn
DC-Supply A/S leverer endnu et velkomstområde til krydstogt skibe, denne gang på havnen i Nuuk Grønland.

Velkomstområdet på Aalborg Havn
Til Aalborg Havn har DC-Supply A/S produceret et velkomstområde for krydstogtskibe: 4 containere med træbeklædning og overdækning byder skibene velkommen.

Transportabel souvenirbutik
Hvad er egentlig mere naturligt end at bede DC-Supply A/S om at levere en container, som ikke bare er en container, men en “H. C. Andersen butik” for derefter at placere den på Langelinie-kajen i København?
Giv krydstogt gæsterne en flot modtagelse med et velkomstområde i containere
DC-Supply A/S designer og bygger velkomstområder i containere til krydstogtterminaler, som tilpasses både funktionelt og i forhold til terminalens øvrige arkitektur.
Således har vi for eksempel til Aalborg Havn leveret et velkomstområde i containere, der udvendig er beklædt med træ og overdækning i form af hvide sejl – en udformning, der matcher både det arkitektoniske udtryk i nærmiljøet samt Utzon Center bygningen, der ligger i umiddelbar forlængelse af velkomstområdet.
Til Sikuki Nuuk havn i Grønland har vi ligeledes leveret velkomstområde i containere til den nye krydstogtterminal. Her indeholder løsningen besøgscenter med opholdsrum og toiletter, hvortil der er tilknyttet teknik container. Også i Nuuk er containerens udvendige beklædning udført i træ, og der er etableret tagterrasse på toppen med udsigt over den smukke havn.
Et velkomstområde i containere kan naturligvis udvikles til andet end udelukkende krydstogtterminaler – også til andre typer af besøgscentre og lignende kan en container baseret løsning være særdeles fordelagtig, både økonomisk, arkitektonisk og funktionelt. Kontakt vores erfarne personale og hør nærmere om, hvordan DC-Supply A/S kan hjælpe jer videre med en specialcontainer løsning.

Vil du vide mere?
Vores erfarne personale står til enhver tid klar til at vejlede og rådgive dig - kontakt os gerne allerede i dag, hvis du vil vide mere.