Specialbygget beboelse til 8 personer – Ilulissat, Grønland.
Til entreprenørvirksomhed i Ilulissat i Grønland har DC-Supply A/S – Danish Container Supply leveret en specialbygget containerløsning i form af beboelse til 8 personer. Løsningen er baseret på isolerede standard 20 fods ISO containere med CSC-godkendelse. Leveringstiden fra godkendte tegninger var på kun 12 uger.
Hos DC-Supply A/S besidder vi en høj grad af ekspertise i levering af special containerløsninger til Grønland. Vi har bred erfaring med både isoleringsarbejde og forsyning, uanset mulighed for ekstern tilslutning eller etablering af selvforsynende enheder – såvel som recertificering af CSC-godkendelse og omkostningseffektiv transport fra vores produktion i Danmark til levering i Grønland. Er du bosiddende på eller leverandør til Grønland, er du altid velkommen til at kontakte os for yderligere information – vi er klar til at hjælpe dig videre.
Container beboelse optimeret til grønlandske forhold og regler
Den specialbyggede containerløsning til beboelse for 8 personer er opbygget på stålramme for at imødekomme forskydning i undergrunden. Opstillingen er udført i to etager, og er forsynet med udvendig trappe og repos.
Containerne er isoleret efter grønlandske forhold, således opholdet er komfortabelt også i tilfælde af meget koldt vejrlig. Vinduerne er vedligeholdelsesfri hvide PVC med termoruder samt gitter og ventilation. Yderdørene er galvaniserede ståldøre. Opvarmning foregår via forsyning fra oliefyr (vandbårne radiatorer med termostat). Kunden har selv udført vandbeholder til varme og forbrugsvand samt tilslutning.
Indvendigt er den specialbyggede beboelse i hver container indrettet med to separate soveværelser, fælles køkken- og opholdsrum, samt fælles toilet og bad. Der er således rum og plads både til privatliv og socialt samvær.
Besøg også vores grønlandske hjemmeside.
Andre containere til Grønland fra DC-Supply A/S:
Mandskabsfaciliteter til Tasiusaq: Modulopbygget løsning
Mandskabsfaciliteter baseret på modulopbygget struktur – Innovativ løsning til Tasiusaq i Grønland.
Venterum med fokus på genanvendelse
Specialbygget containerløsning til venterum, leveret i Grønland. Løsningen er skabt med højt fokus på grøn energi og genanvendelse af materialer.
Beboelsescontainer med gas forbrændingstoilet
Beboelsescontainer til 2 personer: Til kunde i Grønland leverer DC-Supply A/S beboelsescontainere med gas forbrændingstoilet. Indeholder fælles soverum, køkken og bad.
Beboelsesmoduler til 6 personer – Ilulissat, Grønland
DC-Supply A/S har leveret specialbyggede beboelsesmoduler til Avannaata Kommune i Grønland. Komplet løsning, klar til opstilling i Ilulissat.
Vil du vide mere?
Vores erfarne personale står til enhver tid klar til at vejlede og rådgive dig - kontakt os gerne allerede i dag, hvis du vil vide mere.