Kontakt os
Specialbyggede beboelsescontainere
Hos DC-Supply har vi mange års erfaring med at udvikle specialbyggede containere til beboelse – både som faste og mobile løsninger. Vi bygger beboelsescontainere til kortere og længerevarende ophold og tilpasser løsningen til de mennesker, omgivelser og krav, den skal fungere under.
En specialbygget container er særligt relevant, når en standardløsning ikke rækker. Det kan eksempelvis være, når pladsen er begrænset, beboelsen skal etableres i svært fremkommelige områder, eller der stilles særlige krav til kapacitet, indretning, isolering og tekniske installationer.
Hvad er en specialbygget beboelsescontainer?
Specialbyggede beboelsescontainere kan udvikles til mange forskellige former for midlertidig og længerevarende indkvartering. DC-Supply har blandt andet leveret løsninger til mandskab, genhusning, fartøjer, offshore og projekter i Grønland.
Hvad kan en specialbygget beboelsescontainer bruges til?
Fordi containeren bygges og indrettes til det konkrete formål, kan den bruges til både enkle opholdsrum og løsninger, hvor flere funktioner samles under samme tag.
En opholdscontainer kan eksempelvis bruges som:
✔ Mandskabsbeboelse – indkvartering af medarbejdere tæt på arbejdsstedet.
✔ Midlertidig beboelse – når der i en periode er behov for ekstra boligareal eller indkvartering.
✔ Genhusning – midlertidige boligløsninger, når eksisterende beboelse ikke kan anvendes.
✔ Beboelse i remote områder – løsninger til steder, hvor traditionelle bygninger eller almindelig forsyning er vanskelig.
✔ Offshore og maritime projekter – beboelses- og velfærdsfaciliteter på eksempelvis platforme og fartøjer.
✔ Beboelse i krævende klimaer – specialbyggede løsninger til blandt andet meget lave temperaturer og vanskelige vejrforhold.
✔ Større beboelsesfaciliteter – flere containere kan kombineres til samlede løsninger med plads til flere personer og forskellige funktioner.
Specialcontainere til beboelse fra DC-Supply A/S:
Beboelsescontainer med gas forbrændingstoilet
Beboelsescontainer til 2 personer: Til kunde i Grønland leverer DC-Supply A/S beboelsescontainere med gas forbrændingstoilet. Indeholder fælles soverum, køkken og bad.
Beboelsesmoduler til 6 personer – Ilulissat, Grønland
DC-Supply A/S har leveret specialbyggede beboelsesmoduler til Avannaata Kommune i Grønland. Komplet løsning, klar til opstilling i Ilulissat.
Specialbygget beboelse til 8 personer – Ilulissat, Grønland
Specialbygget containerløsning i form af beboelse til 8 personer, baseret på isolerede 20 fods containere med CSC-godkendelse, leveret i i Ilulissat, Grønland.
Aptering i container til fartøj
25 nyindrettede containere til beboelse, bespisning og kontorer ombord på to projekt fartøjer.
Olieboring i Uganda
Olieboringen i Uganda finder sted i øde egne, hvor der ikke er mange beboelsesfaciliteter. Mineral Services indledte tilbage i 2007 et samarbejde med DC-Supply om levering af udstyr til de lokale beboelseslejre.
Container til modulbyggeri
Anvendelses mulighederne for container baseret modulbyggeri er utallige, når DC-Supply A/S leverer!
Herberg i Nuuk
Herberget i Nuuk er beregnet til personer uden fast bopæl, som kan indlogere sig på dagsbasis.
40 fods specialindrettet opholds container
40 fods High Cube container specialindrettet med mandskabsfaciliteter og laboratorium leveret på Færøerene.
Offshore velfærds- og opholdsrum
Til Mærsks boreplatform og kabelnedlægnings- og supply skibe, har DC-Supply A/S konstrueret og leveret mange beboelses-, service- og velfærdsmoduler. Alle baseret på 20 fods ISO containere beregnet specielt til søtransport.
Service- og opholdscontainer
Total Wind, som løser opgaver verden over havde brug for beboelse og service faciliteter til deres ansatte såvel som opbevaringsplads til udstyr.
Isoleret mandskabs beboelse
DC-Supply A/S leverede en specialindrettet 20 fods isoleret mandskabscontainer. Resultatet var en opholds- og kontorcontainer, der for kunden var en enkel, fleksibel løsning på den pladsmangel, de i perioder kunne være udfordret af.
Mobile mandskabsvogne designet i containere
Opgaven til DC-Supply A/S lød på at levere et mandskabsrum med selvforsynende toilet – men ikke nok med det, for man skulle også kunne holde varmen, selvom termometeret udenfor viste minus 45 grader Celsius!
ISO container specialbygget til beboelse
Etablering af kontor, omklædning og kantine med køkken for 200 personer samt 250 kvm kontor faciliteter + øvrige container enheder i alt 100 specialbyggede ISO container enheder.
Genhusningscenter
DC-Supply A/S leverer genhusningscenter i specialbygget container løsning til Nuuk, Grønland.
Mandskabsbeboelse – container løsninger
Mobil mandskabsbeboelse i specialcontainer løsninger: Opholdsfaciliteter for 4 personer med køkken, bad og toilet.
Mandskabsbeboelse
Når Bane Danmarks mandskab er på vedligeholdelses- og serviceopgaver, er kontor, værksted, køkkenfaciliteter og badeforhold en nødvendighed for mandskabet indtil opgaven er løst.
Hvilke faciliteter kan en beboelsescontainer indeholde?
En specialbygget beboelsescontainer kan indrettes efter de personer, der skal bo i den, og de forhold, den skal anvendes under. Det kan være en forholdsvis enkel beboelsesløsning eller en komplet enhed med alle nødvendige faciliteter til længerevarende ophold.
Afhængigt af behovet kan en beboelsescontainer blandt andet indrettes med:
- Soveværelser og sovepladser
- Køkken og spiseområde
- Bad og toilet
- Opholdsrum
- Omklædning og opbevaring
- El og belysning
- Varme og ventilation
- Vand og kloakering
- Kontor- og arbejdsfaciliteter
Indretning, materialer og tekniske installationer tilpasses det konkrete projekt. Der kan også udvikles selvforsynende løsninger til steder, hvor det ikke er muligt at koble containeren til det eksisterende forsyningsnet.
Midlertidig beboelse og genhusning
Specialbyggede beboelsescontainere kan anvendes, når der hurtigt skal etableres midlertidig beboelse. Det kan eksempelvis være i forbindelse med renovering, genhusning eller projekter, hvor der i en periode er behov for ekstra indkvarteringskapacitet.
Containerbaseret beboelse gør det muligt at etablere de nødvendige faciliteter på den ønskede lokation og samtidig tilpasse størrelse og indretning til behovet. DC-Supply har blandt andet erfaring med specialbyggede containerløsninger til genhusning og midlertidig indkvartering.
..
Specialbygget beboelse til én eller flere personer
En specialbygget beboelsescontainer kan dimensioneres efter både antallet af personer og den ønskede indretning. Det kan være en kompakt løsning til én eller to personer eller større beboelsesfaciliteter med plads til flere personer og fælles funktioner.
Ved større behov kan flere containere og moduler kombineres, så der skabes separate soveområder, køkken, bad, toilet og fælles opholdsrum. DC-Supply har blandt andet udviklet beboelsescontainere til 2, 4, 6 og 8 personer samt større modulopbyggede løsninger.
Beboelsescontainere til remote og svært fremkommelige områder
En specialbygget beboelsescontainer er også en mulighed, når beboelsen skal etableres langt fra eksisterende faciliteter eller under forhold, hvor almindeligt byggeri kan være vanskeligt. DC-Supply har erfaring med beboelsesløsninger til blandt andet Grønland, Færøerne, offshore-projekter og andre remote områder.
Beboelsescontaineren kan tilpasses de lokale forhold med eksempelvis:
- Ekstra isolering til lave temperaturer
- Varme og ventilation
- Tilpassede el- og vandinstallationer
- Toilet- og spildevandsløsninger
- Solceller og batterier
- Selvforsynende løsninger uden tilkobling til eksisterende forsyningsnet
På den måde kan beboelsesfaciliteter etableres på steder, hvor adgang til el, vand, kloakering eller traditionel infrastruktur er begrænset. DC-Supply beskriver blandt andet løsninger udviklet til Grønland samt mobile mandskabsfaciliteter konstrueret til temperaturer helt ned til -45 °C.
Salg og leje af specialcontainer løsninger til beboelse
Uanset om din container til beboelse skal anvendes i Slagelse, Afrika eller nord for Polarcirklen, kan vi skræddersy en løsning til dig på vores eget værksted. Vi kan udstyre containeren med muligheder for tilslutning til det eksisterende forsyningsnet både hvad angår el, vand og kloakering – eller vi kan tilbyde selvforsynende løsninger med eksempelvis solceller, batteri og spildevands opsamling, som vi blandt andet har leveret til Grønland og Færøerne.
Skal komforten være i højsædet, men er tiden knap hvad angår produktions horisonten, kan en løsning være containerbaseret modulbyggeri. Her har vores fleksible løsningsmodeller til beboelse alle de nødvendige faciliteter som for eksempel køkken, bad og toilet – men kan til enhver tid opbygges efter netop dine specielle ønsker og behov. Når der er behov for nøglefærdig kvalitets beboelse i containere, er modulbyggeri fra DC-Supply en effektiv og billig løsning, og vi tilbyder altid mulighed for både køb og leje af løsninger.
Spørgsmål og svar om beboelse i containere
-
Hvordan kan en container til beboelse indrettes?En beboelsescontainer kan indrettes lige nøjagtig som du ønsker - både i forhold til el, lys og varme, beklædning på væg og gulv, smart home teknologi m.v. Containere er nemme at stable, og det er også muligt at etablere indvendige trapper, hvis der er behov for beboelse i flere etager. Forsynes containeren til beboelse tillige med udvendig beklædning, kan den matche de omkringliggende bygninger og miljø, og derved indgå som en del af områdets øvrige arkitektur.
-
Kan en beboelsescontainer være mobil?Ja, en af de største fordele ved at etablere containerbaseret beboelse er netop, at løsningen kan gøres mobil. Når vi bygger en specialcontainer, kan vi tage højde for, hvorvidt den færdige løsning skal permanent opstilles et bestemt sted - så er der f.eks. mulighed for tilkobling til eksisterende forsyningsnet - eller om den skal anvendes til midlertidigt ophold på forskellige lokationer, eksempelvis i form af mandskabsbeboelse.
-
Hvorfor vælge en specialbygget container løsning til beboelse?Specialbyggede beboelsesenheder i containere fra DC-Supply A/S er designet til at give skræddersyede, fleksible og komfortable boligløsninger til forskellige formål, såsom byggepladser, nødhjælp, kaserner og militære lejre, og andre midlertidige boligbehov.
-
Hvilke faciliteter kan inkluderes i en specialbygget container til beboelse?Faciliteterne i enhver container løsning til beboelse kan tilpasses efter behov og kan inkludere soveværelser, køkkener, badeværelser, opholdsområder, varme, ventilation, og mere. Vi tilbyder også specialtilpasninger som handicapvenlige faciliteter og ekstra opbevaringsplads.
-
Er specialbyggede beboelsescontainere godt nok isolerede til brug året rundt?Ja, hos DC-Supply A/S er vores enheder godt isolerede for at sikre komfort og energieffektivitet under alle vejrforhold. Skal løsningen anvendes under specielt hårdt vejrlig eller i meget koldt klima, har vi således mange års erfaring med levering af specialbyggede containere til ophold og beboelse i både Grønland og Arktis, såvel som i Canada og på Færøerne.
-
Hvor lang tid tager det at få leveret en specialbygget container til beboelse?Leveringstiden afhænger af projektets kompleksitet og tilpasningskrav. Normalt tager det mellem 4-8 uger fra bestilling til levering.
Vil du vide mere?
Vores erfarne personale står til enhver tid klar til at vejlede og rådgive dig - kontakt os gerne allerede i dag, hvis du vil vide mere.



